|
Vandet er næsten fyrre grader varmt. Vi vælter os rundt som
kåde hvaler i den rygende lagune - dykker ned under dampskyerne
- og stikker på ny hovedet op i den kølige atlanterhavsbrise
for at ånde den friske islandske luft ind.
Stedet er Den Blå Lagune i nærheden af Keflavík Lufthavn,
hvor vi landede i går. Det føles allerede som om, det er år
siden. Det her sted er så anderledes, at det virker som en
anden planet. Det haster ikke med at komme tilbage.
Der
skulle ellers brave overtalelsesevner til at lokke mig, der
ikke normalt bryder mig om vand, til at vove pelsen. Men det
her er jo et kæmpe, udendørs badekar opvarmet af underjordiske
vulkaner. Kontrasten mellem den kolde luft og det hede vand
er en himmelsk fornemmelse. Hele bunden af den store sø er
dækket af meget fint sand. Den kemiske sammensætning sammen
med det svovlholdige vand siges at virke lindrende på næsten
alle skavanker.
Man kan samle det op med hænderne og smøre sig ind i det,
og det er faktisk en rar fornemmelse, hvis man ellers husker
at gå i brusebad bagefter - ellers sidder sandet i alle porer
og får folk til at ligne levende marmorfigurer. I souvenirboden
kan man købe det pulveragtige sand i smukke flasker og tage
det med hjem som en gave til familie eller venner. Mere islandsk
kan det ikke blive.
Næste artikel:
Reykjavik
sover aldrig 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse
|
