|
Så vi skal ud på et længere roadtrip, for
først at komme til Akureyri - og dernæst med
flyet til København. Bussen der skal køre os
fra Reykjavik til Akureyri bliver i første omgang udskudt
i afgang fra kl. 14.00 til kl. 15.00, men så kommer
vi også afsted fra den store busterminal i Reykjavik,
hvor det vrimler med strandede flypassagerer. Heldigvis skinner
solen, så vi kan betragte det absurde sceneri med tilbagelænet
tålmodighed.
Og da vi endelig kommer afsted, er det en fantastisk tur
fra Reykjavik ud over vestlandet, vi er kommet ud på.
Solen skinner fra en skyfri himmel, og selvom bussen er helt
fuld af passagerer, så går det faktisk fint. Jeg
sidder ved siden af en forretningsmand fra Litauen, og efter
et par timers tilløb, bliver isen stille og roligt
brudt, og vi begynder at tale lidt om, hvorfor islændingene
er så vilde med heste - og islandsk kultur i almindelighed.
Det bliver også til et par hurtige skud ud af vinduet
- over det smukke, golde vestislandske landskab. Jeg har taget
samme tur med bus for 20 år siden, men sjovt nok kan
jeg ikke rigtigt huske ret meget af turen og landskabet. Og
i takt med at vi kommer længere og længere nord
på, bliver landskabet voldsommere og voldsommere, og
der ligger mere og mere sne på de sorte fjelde, der
endnu ikke er smeltet.
Det bliver også indlagt et par pauser undervejs på
øde steder "in the middle of nowhere". Og
det er lidt surrealistisk at se japanere med ansigtsmasker
og østeuropæiske forretningsfolk rende rundt
på et islandsk roadhouse på Hovedvej 1 et sted
midt i ingenting på det vestlige Island.
Da vi langt om længe ankommer til Akureyri International
Airport - en yndig lille provinslufthavn med et fint lille
kontroltårn - så der det en særdeles positiv
oplevelse. Det lokale Røde Kors har kørt "nødberedskabet"
i stilling, og serverer kaffe, te, sandwiches, småkager
og drikke til de "strandede" flypassagerer i en
hangar, da selve terminalen i lufthavnen ikke kan rumme de
mange mennesker. Der er også sat mobile toiletter op
og sagår et telt med tæpper, så de trætte
kan tage sig en lur på en madras.
Men det hele er utroligt velorganiseret, og alle tager situationen
med godt humør. Den lokale "ground manager"
står på en trappestige og giver løbende
meldinger om, hvornår de forskellige fly ankommer til
lufthavnen. Og for at højne stemningen, giver et strandet
norsk sangkor lige et nummer for alle i hallen til stor moro
for alle - selv japanerne.
Da klokken langt om længe bliver 02.00, kan flyet mod
København køre ud af startbanen - efter et ganske
interessant og utraditionelt møde med det vestlige
og nordlige Island. Og selvom trætheden efterhånden
er rimeligt påtrængende, så ville turen
til Island ikke have været helt den samme, hvis ikke
vi havde fået den lille detour via Akureyri med i købet
- selvom det sammenlagt blev til en hjemtur på omkring
18 timer fra Reykjavik til København. Hvem sagde vulkanaske?
|
