 |
Nu har vi så været helt oppe
ved Eyjafjallajökul, og har hilst på vulkanen -
og ikke mindst både set den kaste lava og aske op i
luften som et bedre festfyrværkeri.
Og man får unægteligt lidt
respekt for vulkanen og dens enorme kræfter, når
man kun står en tre fire kilometer væk, og kan
høre dyret brøle - og se Eyjafjallajökul
i aktion.
|
|
Med hjælp fra vores islandske guide og hans store firehjulstrækker
med de kæmpe dæk, lykkedes det os at komme helt
om på nordsiden af vulkanen, og se den spy aske og lava
op op luften. Lugten af "vulkan i udbrud" pirrrede
i næseborene, og eksplosionerne fra vulkanen kunne vi
også høre.
Men vigtigst af alt, så kunne vi se lavaen sprøjte
op af krateret, når magnaen fra vulkanens indre kom
op til den kolde overfalde for så at eksplodere. Et
helt usædvanligt festrfyrværkeri, der kun kan
opleves, når mørket falder på ved midnatstid,
da det jo lyst det meste af døgnet her på Island
på denne tid af året.
Selve askeskyen var ikke så voldsom, som man måske
kunne forestille sig, selvom den kan ses over store dele af
det sydlige Island. Og den er mere grå end sort, så
glem billeder af kulsorte kæmpeskyer over Island. Asken
falder godt nok tæt på det helt sydlige Island,
men lige vest for vulkanen er der ingen aske. Ingen synlig
aske ihvertfald. Det har der godt nok været tidligere,
men den er skrabet væk igen.
Men der er aske i luften, og Keflavik Lufthavn er p.t. lukket.
Så hvordan vi lige kommer hjem, når vi skal det,
for stå hen i det uvisse. Ud over den intensive vulkanturisme,
har vi også dyrker river rafting i gummibåd på
elven fra Gullfoss - og været forbi Geyser-området,
hvor gejseren Strukkur er den mest imponerende og aktive af
gejserne.
Men det er nægteligt vulkan-oplevelsen, da sidder klarest
i hukommelsen lige p.t. Nedenfor et foto af vulkanskyen, som
den ser ud fra store dele af det sydlige Island lige i øjeblikket:
|
