Island - weekendtur Island - aktiv ferie Færøerne - miniferie Tórshavn - portræt Rejsetips

 

Highways-Iceland.com


 

Færøerne

 

• Færøerne set
  fra landevejen
  • Færøerne - for   naturen skyld
  • Mykines -   søpapegøjens ø
  • Fuglefjeldstur
  fra Vestmanna
  • Kirkjubøur
  og Saksún
  • Klaksvik, Svinoy   og Fugloy
  • Kalsoy - også   kaldet blokfløjten
  • Praktisk   information

Bestil flybilletter til USA og Canada
Fra
Til
Udrejse
Hjemrejse
Antal voksne
Børn (0-17 år)





Færøerne set fra landevejen

highways-iceland.com har været rundt på Færøerne, og vi blev overraskede over, så let man kommer rundt i den barske natur. Flere steder går der asfalterede veje op til fjeldtoppene, og så er det blot at tage vandrerstøvlerne på og gå tur mellem får og fugle.

Book hotelværelse på Hotel Foroyar i Tórshavn

Selv om færingerne for længst har erstattet stierne i fjeldene med asfalterede veje, der kører under fjeldene og fjordene i et utal af tunneler, kan man stadig følge de gamle varder, der fører én forbi såvel får og fugle som seværdigheder i form af spøgelsesbyer, forladte kulminer, øde fyrtårne og meget andet.

Efter sådan en dag nyder man at sidde og kigge ud over Atlanterhavet - måske oven i købet på et sted, hvor der er fin udsigt over flere af de grønne øer, der hver for sig rummer flere seværdigheder, end man umiddelbart forestiller sig. Specielt hvis man kun kender Færøerne fra de sædvanlige tv-indslag om de mange revner i rigsfællesskabet.

Alligevel skal det tilføjes, at man skal holde af naturen for at vælge Færøerne som turistmål. Seværdighedsjagt i bil med overnatninger på hotel i Tórshavn kan være spændende, men efter fire-fem dage har man set de fleste attraktioner.

De største oplevelser kommer nemlig først, når man forlader bilen og tager med skib eller helikopter til en af de øde beliggende øer uden fast færgeforbindelse. Her fornemmer man for alvor hvor barsk det må være at leve i et så øde klima. Specielt hvis man kigger tilbage i tiden, hvor man var tvunget til at hejse dyr og mennesker op ad de stejle skrænter, når man skulle i kontakt med omverdenen. I dag bruger man helikoptere.

Det er her ude på de ensomme øer man finder roden til færingernes seje og stolte mentalitet. Her er der langt til det de klynkende og krævende færinger, som de danske medier nogle gange forfalder til at fremstille indbyggere på de stormomsuste øer. Hvis man tager en snak med færingerne om rigsfællesskabet, vil man hurtigt finde ud af, at de fleste gerne vil undvære pengene fra Danmark og klare sig selv.

Næste artikel:
Færøerne - for naturens skyld

Ekstra:
Klik på et foto og se det i stor størrelse

Tekst: Daniel Brøns
Fotos: Absalon Hansen, Færøernes Turistråd og Daniel Brøns


føj Highways-Iceland.com til dine foretrukne  |  Highways-Iceland.com som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2004-2012 Highways-Iceland.com. Alle rettigheder forbeholdes.