|
Kristján henter os på hotellet klokken ti om morgenen. Den
lavstammede og kraftige rødhårede mand, ser ud som om han
i lige linje stammer fra de første vikinger.
- Vi kan takke turistindustrien for, at der overhovedet bor
mennesker uden for storbyen, for uden turisterne ville hele
øen snart være helt affolket, fortæller Kristján os. Han er
selv flyttet til Reykjavík på vestkysten for et par år siden.
Indtil da boede han i en lille flække på østkysten, hvor naturen
er mere barsk, og klipperne skråner direkte ned i havet.
I takt med at vi lægger Reykjavíks ret ensformige og flade
landskab bag os, bliver naturen mere og mere storslået. Hvis
man tidligere kun har kørt de 50 kilometer fra den internationale
lufthavn i Keflavík til den ikke specielt smukke hovedstad,
så må man sande, at islændingene i hvert fald ikke har valgt
hovedstadens beliggenhed på grund af landskabet. Men fordi
landet her netop er fladt og derfor danner en bekvem overgang
til det hav, som beboerne er så afhængige af.
- Alle vil til hovedstaden. Og alle vil tjene penge, for
det er dyrt at leve i Island, og ud over fiskeri er turismen
det vigtigste erhverv, fortæller Kristján på glimrende
dansk. Islændingene har stadig dansk i skolen og behersker
sproget, selv om flere og flere af de unge foretrækker
at svare på engelsk.
- De er bange for at dumme sig på dansk, men næsten alle
forstår, hvad I siger, forklarer Kristján. Han har selv startet
et lille firma, der kører turister rundt på de store vidder
i specialbyggede firhjulstrukne jeeps med enorme hjul, som
kan forcere næsten alle forhindringer.
Næste artikel:
Lodret
kørsel i lavafjeldene 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse
|
