 |
Kristján har forladt hovedvejen, og pludselig
forstår vi, hvorfor de store jeeps bliver specialbygget til
islandske forhold. Vi kravler ubesværet hen over en række
store lavafjelde.
- Det er en islandsk specialitet at ombygge terrængående biler,
forklarer Kristján.
|
|
Pludselig drejer han direkte op ad en stejl klippe med motoren
i højeste omdrejninger. Motoren brøler, mens monstret kæmper
sig opad. Fra toppen går det ligeså stejlt ned på den anden
side. Det er med at holde på hat og briller.

- Jeg ville bare lige vise jer, hvad bilen egentlig kan, griner
han. Det er ikke helt let at køre under ekstreme forhold.
Kristján laver udflugter på flere dage op på de store gletschere,
hvor det kræver et indgående kendskab til naturen, hvis det
ikke skal ende galt. Heldigvis er ingen af bilerne endnu røget
ned i is-sprækkerne, men indimellem kører bilerne fast, så
de må bjerges igen, fortæller han.
- Et andet eksotisk udflugtsmål er vulkanen Hekla, der faktisk
var i udbrud sidste år. Dengang kørte jeg en journalist og
en fotograf fra Danmark op på vulkanen, hvor vi stegte pølser
og lavede kaffe direkte over den rødglødende lava. Jeg har
været i Danmark flere gange og holder meget af landet, men
natur det har I altså ikke for meget af. Derfor er det også
altid en fornøjelse at have danskere med på højlandsturene,
siger Kristján.
Næste artikel:
Island
set fra hesteryg 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse
|